Ammehjælp

Har du brug for hjælp til din amning, så er det min personlige erfaring, at du ikke skal vente for længe med at søge den.

Det er ikke meningen at du skal bide tænderne sammen og holde smerten ud. Det er ikke meningen at du skal frygte hver gang dit barn skal amme. Og det er bestemt ikke meningen at du skal klare det hele alene! 

It takes a village, er der engang en klog person der har sagt! 

Støtte og hjælp er vigtigt i et ammeforløb, og jo før du rækker ud efter hjælp

- Jo større er sandsynligheden for at du nemmere kommer igennem udfordringerne!

Når jeg kommer ud for at hjælpe dig med amningen, bruger jeg 1.5 time sammen med dig og din eventuelle partner. 

Her får vi snakket lidt om din fødsel, dine ønsker og mål for amningen og hvad du oplever. Jeg kigger selvfølgelig også på jeres amninger. 

For mig er det vigtigt at du skal kunne lægge dit barn til brystet selv og at du også har styr på det efter jeg er taget afsted - Derfor vil du opleve at jeg sjældent rører ved dig eller dit barn.

Vil det være nødvendigt vil det altid være med din tilladelse. 

Hvis der er indikationer for det, tjekker jeg også gerne for eventuelle restriktioner ved dit barns mund og tunge - igen kun med tilladelse og helt på dit barns præmisser. 

Efter mit besøg vil du få tilsendt en 'plan', som vi laver sammen under besøget - Du vil derfor opleve at jeg skriver en masse noter ned, så jeg er sikker på at få det hele med.

I den plan vil der stå hvad vi har snakket om, samt hvad vi har arbejdet på sammen. På den måde vil du altid kunne finde det hele frem igen, hvis der er noget du skulle blive i tvivl om.

Når jeg har sendt planen til dig bliver mine noter makuleret. 

I ugen efter mit besøg har du også mulighed for at kontakte mig på e-mail, hvis der opstår tvivl. Jeg laver også en opfølgende snak via telefon inden for de første 14 dage.

Pris: 1500,-

Opfølgende besøg

Skulle der dukke nye problemer op efterfølgende kan jeg selvfølgelig også komme ud på at opfølgende besøg. 

Måske har du bare brug for at der lige bliver tjekket op på at alt er som det skal være? 

Her sætter jeg en time af. 

Som med alle mine ammebesøg vil du også her modtage en 'plan', så der ikke er nogen tvivl om hvad vi har snakket om. 

I ugen efter mit besøg har du også mulighed for at kontakte mig på e-mail, hvis der opstår tvivl. Jeg laver også en opfølgende snak via telefon inden for de første 14 dage. 

Pris: 750,-