Hvilken pumpe skal jeg vælge?

Pumper til udmalkning af mælk fås efterhånden i lige så mange former og farver som der findes børn -Derfor er det også utrolig nemt at blive forvirret over dem og over hvilken en man skal vælge når der er et behov. 

For lad mig lige starte med at sige, at i langt de fleste ammeforløb er der IKKE behov for at bruge en pumpe. 

Generelt så består en pumpe typisk af en tragt, som er den del der sættes på brystet, en beholder eller flaske til mælken og en pumpe. Der er også nogle ventiler, slanger og mundstykker til de fleste af dem.   

I blogindlægget her gennemgår jeg de forskellige typer og hvad de er gode til, og også mindre gode til. 

Husk at hvilken pumpe du skal vælge helt afhænger af dit behov og at den pumpe din veninde har været glad for ikke nødvendigvis passer til dig! 

Manuelle pumper

De manuelle pumper er ofte i den billigste ende. De er enkeltsidet, hvilket vil sige at de bruges på ét bryst af gangen. Typisk aktiverer du nedløbet med hånden når det er en manuel pumpe, men der findes også nogle hvor du bruger foden -De er dog ikke så populære mere. 

Den manuelle pumpe er rigtig god til dig som kun malker ud en gang imellem -Det kan være til en enkelt aften hvor du ikke har baby med dig. 

En manuel pumpe kan også være god til at tage toppen af et spændt og knudret bryst så der ikke opstår brystbetændelse. 

Langt de fleste mærker herhjemme har en manuel pumpe i deres sortiment. 

Elektriske pumper

De elektriske pumper vinder mere og mere frem herhjemme -Om det er fordi det giver mere frihed for mange at de kan pumpe og give mælken på flaske eller om det er fordi mange ikke får den hjælp til amningen de behøver skal jeg ikke kunne sige. 

De elektriske pumper er ofte de mest effektive på markedet og findes både som enkelte pumper og som dobbelte. De er dog også de dyreste du kan finde! 

Der findes både elektriske pumper til personlig brug hvor systemet er lukket og ikke kan udskiftes, og så findes der de store elektriske pumper som er til flere brugere -Det er dem de bruger på hospitalerne. 

Jeg forstår personligt godt hvorfor det er nemmest med en elektrisk pumpe hvis du har behovet for at malke ud, men økonomisk set er det en KÆMPE investering! Så mit bedste råd er at vente med at købe den med mindre du virkelig har behovet. Alternativt så kan de lejes flere steder, men der skal stadig investeres i slanger, tragte osv. 

De store elektriske pumper er dog de eneste typer af pumper som kan bruges til flere eller købes brugt. 

Hvis du allerede ved at du vil pumpe på fuldtid eller din baby bliver født for tidligt er den elektriske pumpe den optimale at vælge. 

Batteridrevne pumper 

De batteridrevne pumper vinder en større og større plads på markedet fordi de er nemme at bruge. De fylder ikke ret meget og du skal ikke sidde og kæmpe med ledninger eller lede efter en stikkontakt. Fordi de ikke fylder ret meget er de samtidig også nemme at ha med på farten til f.eks. mandags brysterne efter lidt ekstra amning i weekenden. 

På de batteridrevne pumper kan du typisk regulere både styrken og rytmen MEN tragten kan ikke udskiftes til en størrelse der passer dig. Derfor kan de godt give lidt bøvl både i forhold til produktionen og smerter desværre. Vælger du en batteridrevet pumpe så vær gerne opmærksom på tragtens størrelse inden du køber den. 

Vakuum pumper

Jeg vil lige starte med at sige at jeg synes vakuum pumper er absolut geniale! MEN -og det her er et stort men! 

For det første er den sjældent nødvendig og for det andet så kan den lave en ufattelig mængde ballade hvis den bliver brugt forkert! 

Derfor -hvis du bruger en vakuum pumpe så vær opmærksom på hvordan du placerer den ved brystet. Den risikerer nemlig at blive sat på så den påvirker babys placering, og så er der er risiko for at baby får yderligt fat -og det skal vi ikke ha! 

Derudover så ER det en pumpe -Det er IKKE bare en opfanger. Den vil fjerne mere mælk end hvis et nedløb får lov til at løbe frit. 

Det vil i sidste ende skabe en overproduktion og så er du mere udsat i forhold til brystbetændelser. Derudover så kan din baby begynde at reagere kraftigt på det medfølgende kraftige nedløb og begynde at opføre sig uroligt ved brystet. Så undlad gerne at bruge den som en opsamler. Det ER og bliver en pumpe! 

Et andet sted hvor vakuum pumpen kan drille er faktisk også ved babys vægtøgning. Især hvis du sætter pumpen på som det første når du ammer på modsatte bryst. Baby har nemlig brug for både den første og den sidste mælk -og det er mængden der tæller. Så hvis du bruger en vakuum pumpe og fjerner et sted mellem 30-70 mL mælk så er det 30 - 70 mL mælk som baby ikke får. Og det bliver til en del i længden. 

Hertil kommer så at når baby så bliver lagt til brystet efter brug af pumpen vil det første (og nemmeste) nedløb ikke længere være der og så vil baby bruge mere energi end nødvendigt. Typisk vil det være amninger hvor du først ammer på det ene bryst, mens vakuum pumpen bruges på det andet bryst. Så bliver der byttet side, baby sutter et par gange og falder så i søvn. 

En baby vil have meget nemmere ved at falde i søvn ved brystet når der er et langsomt nedløb! Og det kan tit tolkes som at baby er mæt og tilfreds.. 

Efter lidt tid vil baby ikke have taget nok mælk på -og så er det at du bliver bedt om at begynde med supplering ..  

Med det sagt, så kan en vakuum pumpe også være god, men det kræver at den bruges ordentligt og med omtanke. 

Tragter

En tragt er ikke bare en tragt -selvom man godt kunne tro det.

Men den har faktisk ret stor betydning for den mængde af mælk du kan få ud af brystet. Hvis tragten enten er for stor eller lille så vil det nemlig påvirke udmalkningen og du vil ofte kun kunne få et nedløb eller to ud. Det vil også, med ret stor sandsynlighed, give dig sår og smerter. 

Min erfaring fortæller mig at langt de fleste skal bruge en mindre tragt end de umiddelbart tror. 

Herhjemme i dk er det ikke nemt at finde tragter i de mindre størrelser, så der kan du være nødt til at købe dem i udlandet desværre. Et alternativ er at købe inserts, som er små plastik tragter til at sætte inden i de oprindelige tragter. De er oftest billigere.

Når du skal finde størrelsen på din tragt kan det godt kræve et par forsøg. Du skal starte med at måle din brystvorte i en tilstand hvor der hverken er blevet ammet eller pumpet først. Det er KUN brystvorten der skal måles og ikke areolaen. Herefter ligger du 1 mm til og så har du en størrelse at gå ud fra.

Udskiftelige dele

Hvis du køber en pumpe brugt, så vær opmærksom på at få skiftet alle delene der kommer i berøring med mælken eller med hud inden du går i gang med at bruge den. Du aner ikke hvordan det er blevet behandlet tidligere! 

Derudover, så er der nogle ting der er gode at være opmærksom på når du pumper -særligt hvis du pumper på daglig basis. 

Inde i pumperne sidder der nemlig nogle ventiler som skal skiftes med jævne mellemrum for at opnå den optimale effekt af pumpen. 

Hvis du pumper mere end 3 gange om dagen så bør dine ventiler og membraner skiftes med 2-4 ugers mellemrum. Jo mere du pumper, jo oftere bør de skiftes. 

Pumper du 1 gang om dagen eller færre så kan du godt nøjes med at skifte dem med 2 måneders mellemrum. 

Det samme gør sig faktisk gældende for silikone tragte man kan købe og sætte ind i de hårdere tragte -De bør faktisk også udskiftes ca. hver 3. måned hvis du pumper fast og ca. hvert halve år hvis du pumper mindre. 

Hvis du oplever at din brystpumpe pludselig ikke virker eller ikke er lige så effektiv som den tidligere har været kan det altså godt være en god ide at tjekke de dele her.