Kom godt i gang med amningen

Først og fremmest - Kæmpe tillykke med den lille ny der enten er på vej eller lige er kommet til verden. Jeg går i hvert fald ud fra at det er derfor du er landet her.

I blogindlægget her kommer du til at lære om 6 vigtige ting, der kan gøre at du kommer godt i gang med amningen. Det er ting som jeg mener er vigtige at vide noget om.

Du kommer til at lære om en masse ting og det bliver en smule langt, så derfor får du lige overskrifterne herunder, så du kan hoppe direkte til et afsnit hvis det er noget bestemt du har brug for at læse om.

Modermælkens skift

Hvor meget mælk har baby behov for

Fysiologisk brystspænding Placering af baby ved brystet

Sådan ved du at din baby er sulten/mæt

Sådan ved du at din baby får nok mælk

Hvis du føler du har behov for en fuld ammeforberedelse så tag et kig på min playliste på youtube hvor du finder 14 videoer der dækker det hele.

Modermælkens skift

Vi skal starte med lidt om hvad der egentlig sker med din modermælk når din baby er kommet til verden.

Ca. midt i din graviditet begynder din krop at producere råmælken. 

Råmælken er en tyk, klistret gul væske - Derfor kaldes den for flydende guld! Når baby ammer for første gang får den råmælk ned -Den råmælk går ind og forsejler tarmen hos din baby. Nogen kalder den for babys første vaccine, da den er fyldt med antistoffer.

Samtidig er råmælken mildt afførende og hjælper din baby med at komme af med den første afføring, som er den her sorte, tjærelignende mekonium.

Når din baby ammer de første par gange efter fødslen kan du nemt komme i tvivl om der overhoved er noget mælk -Du kan nemlig ikke helt høre baby synker på samme måde som du kommer til at kunne når der er større mængder af mælk.

Det skyldes både at råmælken er så tyk i konsistensen men også fordi at mængden af råmælk ikke er så stor. Det er helt normalt -Din babys mavesæk er nemlig ikke ret stor i starten så råmælken er alt hvad baby har behov for. Konsistensen på råmælken gør også at det er lettere for baby at lære at koordinere sutte/synke bevægelserne. 

Hvis din baby er lidt træt efter fødslen og ikke vil tage fat om brystet så kan du med fordel håndudmalke og give baby råmælken på en ske. 

Allerede når baby er blevet født og moderkagen også er forløst sker der et kæmpe skift i dine hormoner.

Her sker der først et fald i de hormoner der hedder progesteron og østrogen.

Dernæst sker der en stigning i niveauet af det hormon der hedder prolaktin -Det er det hormon der er ansvarlig for dannelsen af modermælken. 

Når det skift i hormoner sker, så vil råmælken begynde at skifte til den mælk der kaldes for overgangsmælk. Det begynder typisk at ske indenfor de første 24-72 timer.

Har du haft en langvarig, hård fødsel, fået planlagt kejsersnit eller haft et større blodtab kan der godt være lidt forsinkelse i skiftet. 

Husk på at der stadig er råmælk! Den er der i en begrænset tid men ikke i en begrænset mængde. 

Når skiftet fra råmælk til overgangsmælk sker bliver det ofte omtalt som at mælken løber til. Det er et lidt skævt udtryk for det får mange til at tro at der ikke er nogen mælk før det -men den er der. 

Når overgangsmælken kommer så vil der også være en øget mængde af mælk -Det kan godt virke rigtig voldsomt for nogle mødre. Særligt fordi at du også kan risikere at opleve det der kaldes fysiologisk brystspænding på samme tid. Hvad det er og hvordan du slipper af med det igen, kommer der mere om længere nede.

Frem til din baby er 9-14 dage gammel vil der være overgangsmælk. Lige som med skiftet fra råmælk vil der også her omkring ske et gradvist skift i mælken. Nemlig fra overgangsmælk til den modne mælk. 

Den modne mælk er den mælk som du vil ha i resten af din ammeperiode -Lige indtil at i begynder at afvænne amningen. 

Typisk er den modne mælk hvidlig/gullig, men den kan også være blålig eller grønlig. 

Hvor meget mælk har baby behov for

En af de største bekymringer der kan dukke op som forældre er om ens baby nu får nok at spise. Og når man ammer, så er der mange ting der kan påvirke den bekymring! Alle former for uro ved brystet kobler man nemlig tit sammen med at der ikke er nok mælk til baby. Det hænger dog sjældent sådan sammen! 

I løbet af den første måneds tid vil din babys mavesæk vokse sig gradvist større samtidig med at din produktion af mælk også skal øges. 

Du vil nogle steder høre at din baby har behov for ⅙ del af hans/hendes vægt -Men det gælder kun for babyer der får modermælkserstatning og ikke for fuldammede babyer. Her er der nogle helt andre ting på spil. 

Når du har læst det næste her, så prøv at finde et målebæger og se hvor lidt mælk det rent faktisk er -Du vil højst sandsynlig blive overrasket. 

Når din baby bliver født vil der være en lille bitte mavesæk på størrelse med et kirsebær -Der er plads til ca. 7 mL og derfor er råmælken så perfekt. 

Allerede på dag 2 vil babys mavesæk være vokset lidt -Her er der ca. plads til 14 mL mælk pr måltid. På dag 2 vil din baby være mere frisk efter fødslen og derfor kan du godt opleve at din baby vil amme HELE tiden -Du vil også kunne opleve at din baby er sur og tvær og græder hvis han/hun ikke ligger ved brystet. Det er ikke unormalt for det nyfødte barn. Det er her at det går op for baby at han/hun er kommet til verden. 

Når din baby er en uges tid gammel vil der være plads til ca. 59 mL pr måltid. Derfor vil du højst sandsynligt også opleve at din baby vil amme ofte den første uges tid. Det er for at fortælle din krop at den skal sætte gang i produktionen af mælk og at der er behov for mere og mere. Glem alt hvad der står i bøgerne om amning hver 3. time.

Har du følelsen af at dine bryster er helt tomme er det også helt normalt -Det er måden baby fortæller din krop at den skal lave mere mælk på. Men bare rolig -Dine bryster er aldrig helt tomme! Jo mere mælk der fjernes fra brystet jo mere dannes der. Og når din baby ammer dannes mælken kontinuerligt, så det vil aldrig være tomt selvom det godt kan føles sådan! 

Frem til din baby er omkring 5 uger vil mængden af mælk baby har behov for stige gradvist. Den første uge er dog den tid hvor der sker den største forandring og som kan være hårdest at komme igennem. 

Fra din baby er omkring 5 uger gammel og frem til i starter op på fast føde omkring babys 26. leveuge vil din babys behov for mælk være relativt stabilt. Der kommer altså ikke et tidspunkt hvor din baby pludselig har et større behov end tidligere. Behovet vil svinge et sted mellem 90-150 mL pr måltid. 

Der vil uden tvivl være tidspunkter hvor din baby vil amme oftere -Men her handler det mere om tryghed end det handler om mængden af mælk. De perioder kaldte man tidligere for appetitspring fordi man troede det handlede om at baby skulle sætte produktionen op - nu er vi blevet klogere så derfor kalder vi det blot for et ammespring. 

Når i rammer uge 6-8 kan det være at dine bryster pludselig igen føles tomme. De stopper med at spænde op imellem amningerne og det sprøjter måske ikke ud med mælk hvis din baby slipper brystet. Det er ikke tegn på at du mangler mælk -Det handler blot om at din mælkeproduktion har fundet det niveau der passer til din babys behov. Din krop producerer altså lige præcis den mængde mælk som din baby har fortalt kroppen at den skal lave. Hverken mere eller mindre. 

Selvom det for rigtig mange kan være svært at stole på deres krop, så prøv engang at lade din baby styre showet - Am når din baby efterspørger det. Det er det absolut bedste for både din baby og dine bryster! 

Hvis du oplever at din baby vil ammes uafbrudt og slet ikke virker tilfreds på noget tidspunkt, så kan det være en god ide lige at få tjekket op på teknikken og om der skulle være noget der driller.

Fysiologisk brystspænding

Som jeg skrev ganske lidt om tidligere, så kan du opleve det der kaldes for fysiologisk brystspænding omkring samme tid som mængden af mælk øges. Men hvad er det egentlig der sker og hvordan slipper du af med det igen? Det får du svaret på nu.

Efter fødslen sker der som sagt en masse hormonelle ændringer i din krop -Og det er de hormonelle ændringer der er skyld i de fysiologiske brystspændinger. 

Det som sker er, at blodgennemstrømningen i brystet øges og så vil der blive ophobet væske i brystvævet rundt omkring mælkekirtlerne -På præcis samme måde som det sker når du får væske i fødderne! 

Oplever du fysiologiske brystspændinger så vil dine bryster føles som balloner der er lige på nippet til at eksplodere og huden vil være spændt voldsomt op. Det kan gøre det rigtig svært for din baby at få fat på brystet og derfor er det en rigtig god ide at have styr på hvad der kan gøres. Hos nogle mødre kan det også opleves helt oppe i armhulen, så du må endelig ikke blive nervøs hvis du pludselig hæver op et par dage efter fødslen.

Udover at det kan være svært for din baby at få ordentligt fat, så kan den væske der er ophobet omkring mælkekirtlerne også presse på mælkegangene så det kan blive svært for mælken at løbe frit. 

Hvis du samtidig har fået en pumpe fra hospitalspersonalet så kan suget fra pumpen hive yderligere væske ud mod brystvorten. 

En anden ting der kan forværre de fysiologiske brystspændinger er hvis du har fået saltvandsdrop under din fødsel -Så vil der være ekstra væske i kroppen som kan blive ophobet i brystet. Så der er flere ting at være opmærksom på. 

Hvis du oplever fysiologiske brystspændinger så brug kolde klude til at give velvære og lav også gerne brystgymnastik. Det er en rigtig effektiv måde at få væsken væk fra brysterne på igen.

Ud over det så findes der en teknik der kaldes for reversed pressure softening. Den kan du se vist i videoen her .

Placering af baby ved brystet

Hvordan baby skal ligge ved brystet er en af de ting der driller de fleste. Derfor får du her 3 små regler som du kan bruge HVER gang -UANSET hvilken ammestilling du vælger at bruge.

Regel # 1 - Det er baby der skal op til brystet, ikke brystet der skal til baby.

Kommer brystet til baby ender du med at sidde foroverbøjet og få sk*de ondt i nakken. Det du'r ikke.

Regel # 2 - Babys mave skal vende ind mod dig

Og det er uanset hvilken ammestilling i bruger. Ved at babys mave vender ind mod dig vil du få babys øre, skulder og hofte til at være i en lige linje og det vil gøre at din baby ikke skal dreje hovedet for at få fat.

Regel # 3 - Skin to chin

Babys hage skal være ind mod brystet. Når babys hage er ind mod brystet, så vil din brystvorte ende med at pege op mod babys næse. Og så får vi en goooood stor åben mund når baby er klar til at tage fat. Er næsen ud for brystvorten så vil det ikke altid være lige så nemt at få baby til at gabe godt op

Hvor baby skal ligge henne afhænger af dine brystet, og hvor de er henne.

Det kan være super svært at forestille sig når det kun er på skrift, så derfor kan du se mig vise de 3 regler i videoen her.

Og så husk at det kræver øvelse -Virkelig meget øvelse. Det kan godt være at baby godt ved hvad h*n skal, men du skal lige lære det.

Sådan ved du at din baby er sulten & mæt

Selvom det kunne være helt fantastisk med en manual der fortalte os hvornår baby var sulten og mæt, så er vi nødt til at indse at det ikke findes og at alle børn er forskellige. 

Der findes dog, særligt hos de helt små, nogle tegn vi kan kigge efter og så tilbyde brystet ud fra det. 

Når det kommer til babys sult så bliver tegnene inddelt i 3 små grupper. Der er de tidlige tegn, de aktive tegn og de sene tegn. 

Jo ældre dit barn bliver, jo længere vil der ofte være fra de tidlige til de sene tegn men hos de helt nyfødte kan de desværre gå fra de tidlige tegn til de sene hurtigere end du kan nå at åbne for amme-bh’en.

Så hvis du har en af de babyer der bliver virkelig sur over at du er for langsom, så kan det være nødvendigt at trøste og berolige inden amning, for det er tæt på umuligt at placere en sur baby ordentligt ved brystet

De tidlige tegn på sult er når din baby begynder at åbne munden og måske stikke tungen ud og så småt begynder at bevæge hovedet fra side til side.

Allerede HER er det en god ide at tilbyde baby brystet, for på det her stadie vil det typisk gå nemmest. 

De aktive tegn på sult er når din baby begynder at røre mere på sig, strækker sig og måske begynder at slikke på sin hånd

De sene tegn på sult er når din baby spænder op i hele kroppen, bliver rød i hovedet og græder. 

Når i hertil så glem alt om at få baby til at tage ordentlig fat ved brystet før h*n er faldet til ro igen -I kan evt. berolige med en sut eller noget white noise, for at få baby tilbage i en rolig tilstand og så tilbyde brystet herefter. 

Når i til de sene tegn så træk vejret dyyyybt ned i maven og lad skuldrene falde ned -Så starter dit nedløb hurtigere! 

I løbet af amningen vil du kunne se på din baby at h*n bliver mere afslappet i kroppen og de små hænder der højst sandsynligt startede som knyttede vil være mere og mere åbne. Måske er baby også faldet i søvn efter at have spist aktivt ved brystet. Undervejs skal du gerne ha hørt tydelige synkelyde og dine bryster skal gerne føles blødere end da i startede amningen. 

Det er tegn på at der kommer mælk indenbords hos baby og at baby bliver mæt. 

Sådan ved du at din baby får nok mælk

Her til sidst skal du lære hvad du skal kigge efter for at være sikker på at din baby får nok mælk! Men lad os lige starte med at gennemgå hvad der egentlig sker under en amning! 

Når du placerer baby ved brystet og baby tager fat vil h*n sutte hurtigt til at starte med. Det vil ofte være i små klynger hvor baby holder pause for så at sutte en 4-5 gange. Det er for at sætte gang i din nedløbsrefleks, altså for at få mælken til at løbe! 

Når nedløbsrefleksen sætter i gang kan det godt være at du kan mærke det. Hos nogle gør det desværre voldsomt ondt, og typisk kan det også mærkes i modsatte bryst. 

Når nedløbet starter og din baby får mælk vil du opleve at baby sutter, synker og så trækker vejret. Sådan vil det køre indtil nedløbet stopper. Sut, synk, vejrtrækning, sut, synk, vejrtrækning. 

Efter lidt tid vil der komme en pause, hvor din baby vil sutte i de små klynger af 4-5 gange. Igen for at sætte et nedløb igang. Og sådan vil det foregå igennem hele amningen. Der vil altså ikke løbe mælk konstant. 

Hvor mange nedløb der kommer og hvor lang tid amningen varer afhænger af din baby -Der findes ikke noget bestemt tidspunkt hvor amningen skal være slut på. Nogle babyer spiser på 5 minutter, andre bruger 25. Begge dele er som udgangspunkt helt normalt! 

Når du kan høre synkelyde igennem amningen og din baby er veltilpas efterfølgende er det rigtig gode tegn på at din baby får nok mælk!

For at kunne sige at din baby får det din baby har behov for, skal din baby være i trivsel -Det dækker nogle forskellige ting!

Det første er din babys bleer -Dem skal der være nok af, både de våde og de beskidte. Hvor mange der skal være afhænger af din babys alder. 

Den første leveuge er her hvor der sker allermest med bleerne.

Når din baby er 1 uge gammel skal der gerne være mindst 5-6 våde bleer dagligt og der skal også gerne være daglig afføring! 

Udover bleerne så skal baby også gerne tage på. Der er rigtig meget fokus på vægtkurverne ved besøg hos både lægen og af sundhedsplejersken -og for mange kan den fokus være altopslugende. 

Derfor er det vigtigt for mig at du ved at vægten ikke er et facit for om dit barn har det godt. Og vægten må aldrig bruges alene til at vurdere dit barn. Den skal ses sammen med både bleerne og dit barns øvrige generelle trivsel. 

Med det sagt, så er det stadig vigtigt at kurven går opad. Din baby skal tage på.

Det der ikke er vigtigt er om din baby følger den gule, grønne eller røde kurve - De er blot et udtryk for et gennemsnit. Din baby skal følge sin egen kurve. 

Der er selvfølgelig mere i det end som så og det er et større område, så hvis du på nogen måder er i tvivl om din baby tager på som forventet så kontakt en IBCLC-certificeret ammekonsulent. 

Din baby skal også gerne melde sig selv til måltiderne -minimum 8 gange i døgnet. Ofte er det dog meget mere end 8 gang. Din baby skal også ha' en fin hudfarve, der hverken er gul eller grålig, og så skal din baby er opmærksom når h*n er vågen. 

Er du i tvivl så kontakt en sundhedsfaglig som du stoler på! Hellere kontakte dem en gang for meget end en gang for lidt. Og husk at hvis det føles forkert i din mave så er det altid i orden at få en anden vurdering. 

For det ér svært det her med at vurdere om baby nu får nok -For vi kan ikke helt måle det på samme måde som med en flaske. Og det kan virkelig så tvivl. Så spørg! Du er helt sikkert ikke den første der har været i tvivl og du vil bestemt heller ikke være den sidste.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål eller der er noget som du gerne vil ha' uddybet.